Broløbet 5 juni 1998

Invitation til broløbet 1998

Vi var 11 deltagere, der mødtes på stadion kl. 9:30

Alex Pedersen, Per Madsen, Henning Grotkjær, Jørn Jensen, Ole Nicolajsen, Peter Sørensen, Arne Rattenborg, Kent Gadeberg, Peter kümmel, hans kone Kirsten og mig selv.

Gert Tøt skulle også have været med, men han havde søndagen forinden været på restaurant, hvor han desværre havde pådraget sig en maveforgiftning eller lignende, og han havde derfor meldt afbud.

Vi kørte i 3 biler - den ene havde en trailer spændt efter sig, hvor vi havde placeret 7 cykler. Min cykel stod på taget af Jørn Jensens bil, og Jørn fortalte iøvrigt, at cykelstativet på taget, hvor der var plads til 3 cykler, havde kostet cirka 1.700 kroner, og det var let at montere!

Vi havde fået en starttid i Nyborg omkring kl. 14 og havde derfor aftalt, at vi hver især skulle have madpakker og drikkevarer med hjemmefra. Da alt formentlig ville være kaos omkring startstedet på grund af de mange deltagere (omkring 34.000). havde arrangørerne både anbefalet, at alle mødte op meget tidligt og samtidig, at man fandt et sted uden for selve byen at klæde om i.

Holdbillede inden broløbet. Fra venstre er det Kent Gadeberg, Ole Nicolajsen, Peter kümmel, Arne Rattenborg, Carsten Gade, Peter Sørensen, Jørn Jensen, Alex Pedersen, Henning Grotkjær og Per Madsen

Ole Nicolajsen havde noget familie i Kogsbølle, omkring 12 km fra strartstedet, og der parkerede vi vores biler. Det pågældende hus lå meget idyllisk langt ude i en skov, og da vi havde klædt om til cykeltøj, var klokken 11:30. Vi spiste vores madpakker på en græsplæne og var derefter klar til at cykle til startstedet. Det foregik naturligvis i et moderat tempo, for vi skulle jo spare på kræfterne til senere på dagen. 

Samtidig havde halvdelen af os aldrig før prøvet at cykle så langt før. Det var Jørn, Arne, Kent, Ole, Peter Sørensen samt Peter Kümmel og hans kone.

Da vi ikke er kendt i Nyborg, vidste vi ikke præcist, hvor startstedet var, men efterhånden, som vi nåede området, mødte vi flere og flere cyklister, der skulle samme vej som os, så det var bare om at følge dem. I Nyborg centrum er der iøvrigt jernbanespor gravet ned i vejbanen, og det er selvsagt farligt for alle cyklende, hvis ens hjul kommer ned i sporene.

Det var nøjagtigt, hvad der skete foran os, da 2 cykelryttere væltede, men de kom heldigvis ikke til skade.

Vi nåede hurtigt en kø af mennesker, der rakte så langt øjet kunne se, men startstedet var stadig ikke i syne. Da vi havde stået i kø i knap 10 minutter, var der en, der fortalte os, at vi kunne tage en genvej for at nå startstedet hurtigere, og efter lidt kørsel på en skovsti kom vi også hurtigt til det fra en sidevej. De andre deltagende så noget surt på os, da vi pludselig kom ind fra en uautoriseret sted, men vi kunne jo være ligeglade, og klokken 13:55 var vi klar til at starte.

Peter kümmel og Kirsten, der ikke havde taget genvejen, fordi de alligevel ville køre i deres eget tempo, nåede via køen først til start kl. 14:20, så vi andre havde da sparet 3 kvarter.

Som man kan forstå, var der kolosalt mange mennesker, og vi blev sendt afsted formentlig 3-400 af gangen. Da mange, ja langt hovedparten var almindelige motionscyklister, opstod der hurtigt kødannelser ude på ruten, og det var også, hvad vi havde frygtet. Specielt de første 5-10 km gik løbet af og til helt i stå simpelt hen på grund af trafikpropper dannet af cyklister.

Nå, efterhånden som cykelrytterne blev spredt over en større strækning, gik det mere glidende, og os 9, der kørte sammen, fik pænt fart i cyklerne. Jeg følte det sådan, at vi næsten konstant lå i overhalingsposition i venstre side af vejbanen, og i løbet af hele ruten er jeg overbevist om, at vi overhalede mange tusinder, mens noget under 100 overhalede os.

Fra træningsturene før Broløbet var vi 9, der kørte sammen, uofficielt inddelt i 2 kategorier, hvor Alex, Per, Henning, Ole og jeg kunne køre hurtigere end de 4 øvrige, men i første halvdel af løbet fulgte Arne, Jørn, peter Sørensen og Kent flot efter os, og specielt Peter var godt kørende.

Vel omkring 35-40 km henne i løbet var der depotstop, men det var komplet umuligt for os at komme hen til forfriskningerne grundet de mange mennesker, så vi holdte blot 10 minuters hvil.

Umiddelbart efter depotstoppet var ruten lagt gennem nærmest en bondegård og gårdsplads ud til en større vej, så vi brugte yderligere 10-15 minutter på at trække cyklerne sammen med tusindvis af andre deltagere.

Herefter begyndte vi at køre lidt stærkere og vi overhalede stadig en masse, og da vi selv blev overhalet af et "hold" fra Danske Brand, satte vi farten yderligere op og fulgte i baghjulet på dem.

Her måtte Arne, Kent og Jørn give op og sistedet køre deres eget tempo, mens Peter i starten stadig fulgte godt med. Da han dog så måtte slippe taget, lod vi andre os også falde tilbage, og vi 6 kørte så alene nogle km, så vidt jeg husker helt til Nyborg by.

Her ventede vi et par km før broen på de 3 andre, og netop som de kom, kom også Peter Kümmel og Kirsten. De havde kortet 15-20 km af den officielle rute!

Nå de sidste 20 km skulle gennemføres og vi måtte på cyklerne igen. Vi lagde os igen i overhalingsbanen, og efter kort tid blev vi overhalet af et hold ryttere fra Nordjylland. Ole kørte forrest med mig i hans baghjul, og han vendte sig om og spurgte, om vi skulle følge efter dem. Jeg nikkede, og så begyndte det at gå rigtigt stærkt. Jeg mener, vi havde modvind og alligevel lå hastigheden på konstant 32-33 km i timen. Samtidig gik det jo hele tiden en smule opad.

Af os "stærke" ryttere var Per ikke kommet med, da det gjaldt, så i forreste felt sad kun Alex og henning i hjul på Ole og mig. Man skal iøvrigt hele tiden tænke på, at hele tiden, uanset hvor på ruten vi var og hvor vi kørte, så var vi konstant omgivet af hundredevis af andre cyklister, så det var ikke helt ufarligt.

Oversigtsbillede fra broen, fra Horsens folkeblad

Jeg følte mig godt kørende (godt at der ikke var bakker af betydning på ruten), og jeg brugte ikke særlig mange kræfter, da vi som sagt lå i læ af rytterne fra Nordjylland.

Da jeg på forårets træningsture næsten altid kom i mål som den sidste af de hurtige ryttere, fik jeg den ide, at når vi nåede toppen af den bro, der forbinder Sprogø med Sjælland, så ville jeg forsøge at trække fra Nordjyllands-rytterne når det begyndte at gå ned ad bakke og forsøge at komme i mål som den første af os 4 fra Horsens.

Jeg ved ikke om der var 2,3 eller 4 km til mål, og jeg vidste heller ikke, hvor meget, Alex, Ole og Henning havde i benene, men jeg gav den alt hvad jeg kunne og regnede hele tiden med, at jeg ville blive overhalet. Farten lå på cirka 50 km i timen, men det skete ikke, og jeg kom først i mål.

Dejligt at kunne vise de andre, at jeg ikke helt har glemt at cykle!

Da de første cykelryttere jo var sendt afsted kl. 10 om formiddagen, var der allerede mange i mål, men der stod samtidig mange officials klar til at give os en officiel T-shirt, en meddalje, en chokoladebar, bananer samt vand.

Diplomet man fik udleveret efter løbet.

Ole, Alex, Henning og jeg ventede på Per, derefter kom Peter og Jørn, så Kent og Arne og til sidst Peter Kümmel og Kirsten.

Imidlertid var vi jo ikke færdige med at cykle, for vi skulle jo tilbage til Fyn og Kogsbølle og det var jo en tur på 30 km. Også her var der kø til at starte med. Jeg havde nok regnet med, at vi skulle køre langsomt tilbage, men flere af de andre var indstillet på "ræs", og så længe, jeg havde ben til at følge dem, så var det helt fin.

Inden længe var det kun Henning, Alex og mig i front og i en lang periode kørte vi konstant over 40 km/t. Selv Alex sagde bagefter, at han havde besvær med at hænge på.

For enden af broen(broerne) holdte vi ind til siden og ventede på de andre, men kun Per og Jørn dukkede op. Det viste sig siden, at de andre havde holdt kort før os for at få en tiltrængt ølpause et sted, hvor der solgtes øl.

Fra Nyborg var der 12 km til vores biler og vi havde på det tidspunkt kørt mere end 100 km. Jeg havde stadig gode ben og ville gerne vise det til de andre, så ude af Nyborg by tog jeg oftest føringen. Et par km før slut tabte jeg en af mine cykelflasker, og mens jeg vendte om for at samle den op, sagtnede de andre farten, men jeg var kommet flere hundrede meter efter dem.

Da jeg er ved at nå op, hører jeg, at de aftaler noget i retning af, at det gælder om at komme først hjem, så de sætter farten betydeligt op. Hvor jeg selv fik kræfterne fra, ved jeg ikke, men som den letteste ting i verden fik jeg selv fart i cyklen og nærmest spurtede forbi dem, så det føltes, at de stod helt stille. Alex mente bagefter, at de havde kørt næsten 50 km/t, Jeg mener nu, at det var min hastighed og gætter, at de kørte ca. 40 km/t.

Det var en rigtig god afslutning på cykleløbet.

Vel tilbage til vores biler fik vi en fortjent kold øl, som en havde medbragt i en køletaske, og vi ventede nu på, at de øvrige også kom tilbage - det skete indenfor en halv time.

Per havde også sørget for hjemmelavede frikadeller og skinke med tilhørende rugbrød og salat. Det sad vi så og nød en times tid, mens vi fik cykelløbet snakket igennem - godt trætte og selvfølgelig svedige og uvaskede, da vi ikke havde mulighed for bad.

Herefter var det farvel og tak til Oles familie, der havde lånt os deres terrasse og havemøbler til spisningen, og vi var hjemme i Horsens igen godt 22.

Carsten Gade





Yderligere materiale vedr. broløbet

Vores egen invitation til klubbens medlemmer

Den officielle invitation til broløbet

Artikel fra Tour & Motion